Beskrivelse
Kulbrændte vingetegl
Kulbrændte vingetegl har et helt naturligt farvespil, der giver et helt særligt udtryk, når de ligger på taget og changere.
Teglsten fremstilles af ler, som formes, tørres og kulbrændes ved cirka 1000 C. Det er kulbrændingen, der giver det helt særlige spil i tagoverfladen idet teglstenens farve påvirkes af, hvordan de står pakket i ovnen og dermed, hvor meget varme de udsættes for. Det kræver stor erfaring at pakke og styre brændingen.
Når der lægges kulbrændte tagsten, skal man være opmærksom på at blande sten fra flere forskellige paller for at undgå feltdannelse på taget.
Vingetegl siden midten af 1500-tallet
Den klassiske danske vingetegl med form som et liggende S, blev indført fra Holland i ca. midten af 1500-tallet og skulle blive næsten enerådende i Danmark frem til vort århundrede. Frem til ca. 1550 blev tagene belagt med bæverhaler samt munke og nonne teglsten.