Scankalk kulekalk

Fra:Kr.  345,00 stk

Lev. omk. tillægges

Scankalk kulekalk ren – når du vil lave din egen mørtel eller kalkmælk.

Ryd valgte
Vægt 30.5 kg

Beskrivelse

Scankalk kulekalk er en hvid kalkdej (calciumhydroxid, Ca (OH)2), som i modsætning til hydraulisk kalk, hærder ved tilførsel af luft (optagelse af CO2). Kulekalken læskes med et overskud af vand og står og bundfælder i kuler i minimum 1 år.

Scankalk kulekalk kendes mest for dets brug ved almindelig hvidkalkning, hvor kalkdejen normalt oprøres med kalkvand i forholdet 1:4/1:5. Kulekalk anvendes desuden også i mange andre af vores produkter. Kulekalk kan med fordel anvendes i tørmørtel, hvor en skefuld (1/2 kilo pr. 25 kilo tørmørtel), kan gøre blandingen mere lind at arbejde med.

Kulekalken fås også ekstra langtidslagret, som særligt anvendes til fredede bygninger og kirker. Kontakt os hvis du har brug for den ekstra langtidslagrede kulekalk.

 

BRUGERVEJLEDNING

Få et godt resultat med kalkning:

FORARBEJDE:

Nyt puds:
Normalt behøves ingen forarbejde, børst blot for løse sandkorn og forvand inden kalkning.

Ældre ubehandlet puds:
Rens for snavs, skimmel og alger. Brug om nødvendigt algefjerner.

Kalkede overflader:
Fjern alt løst kalk, snavs og alger. Rengøringen foretages ved at børste med en stålbørste eller let blæsning / lavtryks sandblæsning. Anvend eventuelt hedvands renser eller højtryksrenser.

Reparationer før kalkning:
Enhver pudsreparation udføres ved at bruge samme type mørtel som eksisterende for at opnå tilsvarende struktur før kalkning. Reparationer må om nødvendigt kalkes, for at opnå en struktur lig med den øvrige overflade.

 

ARBEJDSMETODE:

Forholdsregler for et godt resultat. 
Arbejdet bør ikke udføres i direkte sollys og en optimal vægtemperatur vil ligge mellem 10 ° C og 20 ° C. Væggen forvandes godt inden arbejdet påbegyndes og der bør tilstræbes en langsom optørring for at sikre vedhæftning.

Produktet må ikke anvendes ved temperaturer under 5 ° C. Man bør sikre, at temperaturen er over 5 ° C i de første to dage efter afslutningen af arbejdet.

Kalkmælken arbejdes godt ind i underlaget med lodrette og vandrette penselbevægelser med en god kalkkost og der forslettes som afslutning. Forsletning vil sige at evt. striber slettes ved at afslutte med at trække kalkkosten hen over området i samme retning.

Bemærk at facadens oprindelige bund og struktur påvirker nuancer og farver af det færdige resultat.

 

Leveringstid: 3-4 hverdage eller efter aftale.

FORBRUG

  • Kalkmælk Scankalk anbefaler 1/4 eller 1/5 i forhold til kalkvand.

  • 1/2 kg pr. 25 kilo tørmørtel giver en mere lind og fleksibel mørtel.

 

LEVERING

  • Levering 3-4 hverdage eller efter aftale.

  • Produktet leveres i spande af 20 liter.

  • Produktet leveres Natural.