Beskrivelse
Målarkalk kulekalkmørtel K 1:3 er produceret af vådlæsket og vellagret kulekalk, kalkvand og velgradueret sand. Mørtlen er meget smidig og nem at arbejde med, velegnet til både opmuring, fugning, reparation af revner eller som pudsmørtel.
Vores Målarkalk kulekalkmørtel findes som standard i tre kornstørrelser – 0-1mm, 0-2mm og 0-4mm. Du kan se, hvad de enkelte kornstørrelser er specielt velegnet til, når du vælger kornstørrelse.
Kulekalk blandet med kvartssand (0-1 mm) i forholdet 1:3. Denne mørtel er specielt velegnet som fin- / slutpuds, hvor en fin finish ønskes. Derudover er den velegnet til reparation af mindre revner i gammel kalkpuds.
Kulekalk blandet med kvartssand (0-2 mm) i forholdet 1:3. Mørtlen anvendes som pudsmørtel i lag på op til 6-8mm, hvor en fin men struktureret finish ønskes, samt som fugemørtel i smalle eller tynde fuger.
Kulekalk blandet med kvartssand (0-4 mm) i forholdet 1:3. Denne mørtel er velegnet som grundings- / udkastmørtel og som grovpuds i lagtykkelser på op til ca. 12mm pr. lag, samt som fugemørtel ved grovere fuger i murværk og til reparation af store revner i gammel kalkpuds.
Du kan også finde beskrivelsen i producentens produktblad under DOWNLOADS. Vi anbefaler dig at hente dette.
MERE OM PRODUKTET
Inden du går i gang med at renovere eller restaurere ældre murværk, anbefaler vi dig at kontakte en uvildig fagmand med viden om de materialer og metoder, der blev anvendt, da bygningen blev opført. Det er vigtigt at bruge det rigtige materiale på det rigtige sted, med tanke på materialernes forskellige egenskaber, bygningens historiske værdi og fremtidige vedligeholdelse.
Du kan også finde mange nyttige oplysninger og vigtig information i vores mange artikler.
BRUGERVEJLEDNING
- Ved pudsning kastes kulekalkmørtlen på med mureske eller sprøjtes på godt forvandet murværk.
- Når mørtlen begynder at “sætte” sig, pudses overfladen med pudsebræt eller lignende til den ønskede struktur.
- Ved pudsning med flere lag puds, skal hvert lag tørre/hærde i et eller flere døgn, før næste lag kastes på.
Se mere om arbejdsgangen i producentens produktblad, som du finder under DOWNLOADS.