Linoliepasta – Hvid, 70

Fra:Kr.  397,50 stk

Lev. omk. tillægges

Olierevet pasta (linoliepasta) er et halvfabrikata, der ved oprøring med linoliefernis og sikkativ bliver til god, gammeldags linoliemaling.

Når du maler med linoliemaling, skal du beregne længere tørretid/hærdning end ved moderne malingstyper. Du kan forkorte tiden ved at tilsætte sikkativ til malingen.

Olierevet pasta til oprøring fås i størrelserne ½, 1, 2½ og 5 liter. Rækkeevnen for 1 liter færdigoprørt maling anslås til – alt efter underlagets beskaffenhed og sugeevne – at ligge på mellem 12 og 18 m2

Ryd valgte
Vægt N/A

Beskrivelse

Linoliepasta til oprøring fås i størrelserne ½, 1, 2½ og 5 liter. Den færdige maling består almindeligvis af 1 kop pasta og 1 kop linoliefernis samt sikkativ, men følg altid den medfølgende oprøringsvejledning. Rækkeevnen for 1 liter færdigoprørt maling anslås til – alt efter underlagets beskaffenhed og sugeevne – at ligge på mellem 12 og 18 m2.

 

Mere om produktet

Farvepasta bliver til ved at rive pigment og linolie på en såkaldt trevalse gentagne gange. Pastaen har konsistens som kunstnerens tubefarve. Før du kan male, skal du oprøre pastaen med linoliefernis (kogt linolie – også kaldet krystalfernis. Linoliefernis indendørs og linoliefernis udendørs) og lidt sikkativ (tørrelse).

Vores koncept er, at du køber pasta, linoliefernis og sikkativ og selv rører farven ind. Det er yderst enkelt og kan gøres på køkkenbordet derhjemme.

Der ligger mange fordele i selv at røre sin farve ind. Bl.a. er malingen frisk og hærder derfor hurtigere op. Olierevet pasta har en lang levetid og opbevaring på op til 20 år er ikke ualmindeligt. Du kan selv styre oliemængden i malingen. Eksempelvis kan du tilsætte en smule mere olie til fladerne vendende mod syd og vest, hvor solen brænder olien af, og ligeså spare lidt på olien mod de andre verdenshjørner og dermed mindske muligheden for overfladeskimmel.

Når du bruger malingen udendørs, skal du anvende linoliefernis til udendørs brug, som er tilsat konserveringsmiddel for at hæmme svampeangreb.

Mængden af sikkativ der skal anvendes varierer fra farve til farve, da pigmenterne har forskellige tørreegenskaber. Som hovedregel skal du, når du anvender vores farvepastaer, tilsætte 28 ml sikkativ pr. liter færdigoprørt maling.

Den færdige maling består almindeligvis af 1 kop pasta og 1 kop linoliefernis og sikkativ, men følg altid den medfølgende oprøringsvejledning. Rækkeevnen for 1 liter færdigoprørt maling anslås til – alt efter underlagets beskaffenhed og sugeevne – at ligge på mellem 12 og 18 m2.

Olierevet pasta til oprøring fås i størrelserne ½, 1, 2½ og 5 liter.