Linoliekit

Fra:Kr.  50,00 stk

Denne linoliekit, som er fremstillet på basis af ren linolie og udsøgte kridtsorter, har flere anvendelsesmuligheder.

Du kan bruge den til kitning af vinduer, reparation af kitfals og til spartling af grundet træværk, såvel ude som inde. Hvis du ønsker at skjule sømhuller, er den også anvendelig til det. Kitten binder tæt og beskyttende på glas og træ, og du slipper for dampen af opløsningsmidler.

Vi fører linoliekit i 375 ml og 5 kg. Hvis du ønsker større portioner, beder vi dig om at kontakte os. For farver og yderligere information, se under fanen ‘Mere om produktet’.

 

Ryd valgte
Vægt N/A

Beskrivelse

Linoliekit i glarmesterkvalitet

Denne linoliekit, som er fremstillet på basis af ren linolie og udsøgte kridtsorter, har flere anvendelsesmuligheder.

 

Anvendelse af linoliekit

Kitning udføres nemmest,  når temperaturen er omkring 20 grader. Når rudeglasset skal trykkes på plads i rammen, er det en fordel, at kitten er relativt blød. Derimod er det nemmere at lægge selve kitfalsen, hvis kitten er lidt mere fast. Linoliekit er tixotropisk, hvilket vil sige, at den bliver blød, når du bearbejder den, hvorefter den igen bliver tykkere. Denne egenskab gør kitten nem at arbejde med.

Hvis du pensler kanten af rudeglasset med et tyndt lag koldpresset linolie eller linoliefernis inden du kitter, binder kitfalsen bedre til glasset. Det er vigtigt, at selve kitfalsen ikke er sugende. Det betyder, du skal sørge for at falsen er rengjort og mættet med linolie eller behandlet med shellak, idet træet ellers vil trække olien ud af kitten, hvilket giver en kortere holdbarhed.

Det er vigtigt, du sørger for, at specielt den nederste kitfals altid er hel. En nem måde at vedligeholde falsen på, er at eftergå den en gang om året, hvor du med fordel kan anvende en kitblanding, som er fortyndet med linoliefernis (kogt linolie) til en ymeragtig konsistens. Denne blanding kan du pensle direkte på falsen. Fjern overskydende olie efter ca. 30 minutter. Herefter kan kitfalsen og eventuelt bundstykket overmales direkte. Ved udskiftning af gammelt kit eller større reparationer er det en fordel at lade kitten hærde, inden du maler – dette skal helst ske indenfor et par uger.

Rudeglasset rengøres efter kitning nemt, ved forsigtigt at banke glasset med en kridtpose med vandslemmet kridt. Overskydende kridt fjernes ved at børste med en blød børste.

HUSK, at klude, der er vædet med linolie, kan selvantænde. Derfor skal du sørge for at destruere disse ved at brænde dem eller lægge dem i vand.

Du kan læse meget mere om kitning og vedligeholdelse af vinduer i vores artikeldatabase.

 

Teknisk information:

Type: Linoliekit (Dana lim 682) 375 ml og Glarmesterkit (Dana lim 683) – Hvis du ønsker større portioner, beder vi dig om at kontakte os.
Farve: 5 kg føres i Natur og Sort – 375 ml føres i Natur, Sort og Brun
Vægtfylde: 2,1 kg pr. liter
Bestandighed: Temperatur -35 – +90o C
Holdbarhed: 24 mdr. ved kølig, men frostfrit opbevaring i original emballage. Efter åbning af emballagen skal kittet tildækkes godt til. Det er en god idé at lægge plastik over kitten og efterfølgende dække overfladen med et tyndt lag vand, som hældes af inden du næste gang skal arbejde med det.

Afhærdet kit kan overmales.