Kulbrændte vingetegl Model Hverringe, Restparti

Kr.  63,50 stk

Lev. omk. tillægges

Ægte kulbrændt vingetegl Model Hverringe.
Restpartier fra renovering af kirke i Danmark.

Størrelse: 38 x 25 x 1,6 cm, 2 næser

Tagstenen sælges enkeltvis eller i delpartier.
Kontakt os for tilbud ved større partier.

Varenummer: 111010105001

Vægt 3.9 kg

Beskrivelse

Kulbrændte vingetegl

Denne smukke kulbrændte vingetegl Model Hverringe har en dyb teglrød farve. Kulbrændingen har et helt naturligt farvespil, der giver et helt særligt udtryk når de ligger på taget og changere.
Med det smukke farvespil vil den kunne passe godt ind i et gammelt tag, hvor der måske er røget en tagsten.

Teglsten fremstilles af ler, som formes, tørres og kulbrændes ved cirka 1000 C. Det er kulbrændingen, der giver det helt særlige spil i tagoverfladen, idet teglstenens farve påvirkes af hvordan de står pakket i ovnen og dermed hvor meget varme de udsættes for. Det kræver  stor erfaring at pakke og styre brændingen.

Når der lægges kulbrændte tagsten skal man være opmærksom på, at blande sten fra flere forskellige paller for at undgå feltdannelse på taget.

 

Vingetegl siden midten af 1500-tallet

Den klassiske danske vingetegl med form som et liggende S, blev indført fra Holland i ca. midten af 1500-tallet og skulle blive næsten enerådende i Danmark frem til vort århundrede. Frem til ca. 1550 blev tagene belagt med bæverhaler samt munke og nonne teglsten.

Størrelse: 38 x 25 x 1,6 cm, 2 næser

 

Restparti fra kirkerestaurering.
Antal: 1007 stk.