Beskrivelse
Under downloads finder du et farverkort med standardfarver. Der ud over kan kalkmalingen bestilles i NCS- og RAL-farvekoder. Hvis du ønsker at bestille en speciel farvetone, kan du finde varen her: Kalkmaling, specialtonet.
Bemærk at farvekortet/farvebilledet kun er vejledende. Vi anbefaler at bestille en farveprøve til opstrøg på anvendelsesstedet, for at sikre korrekt farvevalg. Farveprøverne finder du her. H- du kan også bestille en specialtonet farveprøve.
Læs mere om vores kalkmaling herunder. Vi anbefaler dig endvidere at hente producentens vejledning under Downloads.
MERE OM KALKMALING
- St. Astier kalkmaling dækker på overflader som kalk-, cement- og gipspuds, finpuds, sandspartling, grundpapir, mursten, blokke, beton og emulsionsmaling. Malingen kan desuden påføres ubehandlet træ som beskyttelse.
- St. Astier kalkmaling er et naturprodukt og indeholder kun ren lufthærdende kalk, bindemiddel og ægte franske jordfarver (oxider), der patinerer smukt med tiden. Farverne ligger inden for det afdæmpede og naturlige spektrum.
- St. Astier kalkmaling leveres i 5-liters spande som tørt pulver, der blot skal røres op med rent vand. Kalkmalingen fås som ren hvid eller indfarvet i et udvalg af standardfarver med naturlige franske oxidfarver, der hverken indeholder kemi eller tilsætningsstoffer.
- Overflader behandlet med St. Astier kalkmaling smitter ikke af, og kan vaskes forsigtigt med rent vand.
- En del af NHL-farvekoderne kan oversættes til NCS-numre. Kontakt os for yderligere oplysninger.
- Vælg mellem dækkende eller laserende kalkmaling (laserende betyder at kalkmalingen ikke er fuldt dækkende men i stedet halvtransparent, så overfladen bagved kan ses igennem).