Hollandsk flise, hvid u. synlige krakelering – restparti

Fra:Kr.  23,00 stk

Lev. omk. tillægges

Bemærk: Dette er et restparti med udvalgte farver.

Klassiske ensfarvede vægfliser i forskellige hvide nuancer uden synlig krakelering. Fliserne fås i forskellige hvide (lyse) farvenuancer, som sammen giver et smukt farvespil på væggen. Den Hollandske fliseserie giver mulighed for et utal af kombinationer med de hvide farvenuancer og de bemalede kvadratiske fliser samt borter.

Ryd valgte
Vægt N/A
-11.54%

Beskrivelse

De velkendte hollandske fliser med flerfarvede eller monokrome i blå eller mangan (brunlig) bemalinger stammer tilbage fra 1600-tallet og er blevet brugt op gennem tiden til udsmykning på væggene i boligen. De var især populære på væggen bag kakkelovnen, i køkkenet og senere i badeværelset.

Nogle af de mest kendte værksteder lå i Amsterdam, Rotterdam, Delft, Gouda, Utrecht, Harlingen og Makkum.

Fliseserien giver dig mulighed for at skabe præcis de sammensætninger, du ønsker – kombiner eksempelvis det store udvalg af motiver med hjørnebemalinger eller porte.

De ensfarvede hvide fliser uden synlig krakelering fås i følgende nuancer:

  • Farve 1-6: hvide fliser i kolde gråblå nuancer. Dette er den mest populære farve-serie. De bemalede fliser er som udgangspunkt altid malet på Farve 3. Vælg din favoritnuance eller vælg pakken, der indeholder 6 fliser (én flise i hver farve).
  • Farve 7-12 +16: svage røde, blålige og grå toner.
  • Creme
  • Elfenben 0, 1, 2: forskellige elfenbensfarvede nuancer
  • Hvid: den mest hvide flise i serien uden krakeleringen

 

Denne fliseserie er med en glasur, der over tid kan krakelere. Den fås også i en variant, hvor krakeleringsprocessen er fremskyndet på fabrikken, hvilket betyder, at flisen har synlige krakeleringer fra start – se varen ”Hollandsk flise, m. krakelering”. Ønsker du slet ikke krakeleringer, kan du i stedet vælge varen ”Hollandsk flise, u. krakelering”, som er med en glasurtype, der ikke krakelerer.

Størrelse: 13 x 13 cm

Overflade: glasur uden synlige krakeleringer. Krakeleringer kan forekomme over tid i forbindelse med den naturlige patinering.

Farver:

  • 6 let gråblå nuancer
  • 7 let røde, blålige og grå nuancer
  • 1 creme
  • 3 elfenbensfarvet nuancer

Antal fliser pr. m2: ca. 60