Harelim

Fra:Kr.  53,75 stk

Lev. omk. tillægges

Harelim er velegnet til brug ved krideringer. Kridering påføres som en fyldig behandling, ofte med struktur, fx for at sløre ujævnheder i underlaget.

Ryd valgte
Vægt N/A
Mængde

, , ,

Beskrivelse

Harelim er hudlim udvundet af kaninskind har særlig limkraft og er derfor særlig anvendelig til limfarve. Kaldes “harelim”, formodentlig efter det tyske “haar” for hår.

Du skal være OBS på, at limfarve fremstillet af harelim giver en stærk men også meget diffusionstæt overflade

 

 

BRUGERVEJLEDNING

Sådan fremstiller du harelim/hudlim.

Laver du en limfarve ud af harelim, skal den påføres mens den er lun, og påføring skal ske vådt i vådt. Du skal som tidligere nævnt være opmærksom på, at limfarve fremstillet af harelim/hudlim er diffusionstæt.

Dosering: Det gængse blandingsforhold til fremstilling af hudlim er 1 del harelim til 10 dele vand. Harelimen hældes i koldt vand. I løbet af nogle timer vil limen “kvælde” (udvide sig) ved at optage vand. Du opvarmer nu denne blanding af vand og lim i et vandbad, således at blandingen ikke koger. Temperaturen skal ligge et sted mellem 30° – 60° C.

Blanding af limfarve: Før blanding af den endelige limfarve skal du udbløde farvestof/pigment i vand. Til kridering er pigmentet kridt. Som tommelfingerregel for den mængde pigment, du skal bruge, kan du oftest regne med 1 kg pigment til 1 liter færdig limfarve, men da de enkelte pigmenter suger højst forskellige mængder limstof, kan dette dog kun tages for en grov tommelfingerregel.

Du starter med at udbløde pigmentet i den halve mængde vand, altså 1 kg farvestof til 0,5 liter vand. Udblødningen skal vare noget tid fx natten over, således at alle pigmentkornene er godt vandmættede. Rør herefter denne såkaldte “pigmentpasta” godt igennem.

Så hælder du lige dele pigmentpasta og varm lim i en malerbøtte og rører godt rundt. Der kan tilføres mere vand efter behov. Konsistensen skal være som ymer.

Prøveopstrøg: Vi anbefaler, du laver prøveopstrøg af denne foreløbige limfarveblanding, helst på en overflade svarende til den, der skal males. Når prøveopstrøget er tørt (du kan med fordel blæse med en varmeblæser eller lign.), kan du undersøge om limfarven er for limsvag eller for limstærk. Smitter farven af ved berøring, er den for limsvag og skal tilføres mere limstof. Er farven for “blank”, uden limfarvens karakteristiske lysrefleksion, skal der tilføres mere pigmentpasta. Proceduren med prøveopstrøgene fortsætter, indtil du er tilfreds med resultatet.

Når du maler bør du gøre dette i dagslys – aldrig i kunstlys.

Anvendelse: Den færdige limfarve kan påføres enhver sugende bund:

  • grundpapir

  • finpuds

  • høvlet eller ru træ

Forbehandling: Erfaringen viser, at en forbehandling med en tynd sæbeopløsning (1/2 kg brun sæbe i 3-4 liter vand) af de vægge du skal male, gør påføringen lettere, idet den helt optørrede sæbe mætter bunden og forsinker limfarvens indtrængen, hvorved du lettere kan arbejde vådt i vådt. Sæbeopløsning påført i 1-2 lag virker som “spærregrund” ved nymaling.
Ved farveskift skal du vaske den gamle limfarve helt ned med varmt vand. Alternativt kan du påføre sæbeopløsningen i 1 – 2 lag, og lade denne tørre helt. Den optørrede sæbe virker – ligesom ved nymaling, som “spærre” mod det gamle malingslag.

Påføring: Limfarve påføres med en såkaldt “limfarve-anstryger”. Det er en relativ bred pensel med hårbørster ordnet i bundter. Den ligner en blød, gammeldags kalkkost.

For at undgå skjolder skal malingen som tidligere nævnt påføres vådt i vådt med let hånd i et friskt tempo, hvilket betyder, at penslen ikke må føres tilbage til områder, som allerede er halvt optørrede! Farven dækker normalt efter een strygning, men hvis der af en eller anden grund kræves to strygninger, skal du være sikker på malingen er tørret helt op, før du påfører næste lag.

Opbevaring: Opbevaring af limfarve skal ske i plastspande med tætsluttende låg. Jern- eller blikemballage vil ret hurtigt ruste. Limfarve af kridt kan give sig til at rådne i spanden, hvis det står ubrugt i lang tid. Det er det samme der sker, hvis en limfarvet væg opfugtes langvarigt.