Fortryllet (lys gulokker), 83

Fra:Kr.  358,75 stk

Lev. omk. tillægges

Aqualinum er en olieforstærket limfarve (også kaldet temperamaling eller emulsionsmaling).  En diffusionsåben væg- og loftsmaling til indendørs brug på puds, spartel, væv eller tapet. Fri for unaturlige kemikalier.

Farve: Fortryllet (lys guldokker) 83

Vores Klassiske tempera-farveskala er farver udvalgt på basis af toner af de klassiske pigmenter: kridt/zinkhvid, ultramarinblå/berlinerblå, okker, chromoxydgrøn, grønjord, umbra, jeronxydrød, dodenkop/kaput mortum og kønrøg.

Ryd valgte
Vægt N/A

Beskrivelse

Temperamalingens egenskaber:

En vaskbar maling, der er lavet af vand, linolie, celluloseklister og pigment. Temperamaling har stor anvendelighed, da den hæfter godt på både ubehandlede bunde samt tidligere behandlede bunde. Malingen er let at arbejde med, både ved påføring med rulle og sprøjte. Vigtigst er, at den er fri for alle former for unaturlige kemikalier. Desuden er den diffusionsåben, hvilket vil sige, at den lader dine vægge og lofter ånde – og er derfor med til at skabe et sundt indeklima uden råd og svamp.

Dækkeevne, udtrykket (levende eller ensartet) og tørretid varierer fra farve til farve – se derfor farveoversigten under fanen ”Downloads”. Her finder du en oversigt over alle tilgængelige farver i vores klassiske farveskala samt konkret information om hver enkelte farve.

Holdbarhed: der er ikke tilsat konserveringsmidler i temperamalingen og holdbarheden er derfor forholdsvis kort. Hvis malingen opbevares tørt og køligt er holdbarheden: 5-6 måneder.

 

Den klassiske farveskala:

Valg af farve har stor betydning for husets og rummets æstetik. Det er relevant at se på husets alder og traditionen af farvevalg for netop din hustype.

Vores Klassiske tempera-farveskala er farver udvalgt på basis af toner af de klassiske pigmenter: kridt/zinkhvid (tidligere brugte man også blyhvid), ultramarinblå/berlinerblå, okker, chromoxydgrøn, grønjord, umbra, jeronxydrød, dodenkop/kaput mortum og kønrøg.

Farverne er baseret på de pigmenter, man benyttede i 1800-tallet. Dengang brugte malerne kun få pigmenter, hvor farverne blev justeret mørkere eller lysere ved at brække med hvid eller sort. Farverne i vores klassiske farveskala er opdelt i 3 nuancer for at afspejle malernes farvebrug gennem hele 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

  • I første halvdel af 1800-tallet benyttede man typisk en noget lysere nuance af de klassiske pigmenter. Nuancer vi i dag betragter som pastelfarver.
  • I anden halvdel at 1800-tallet benyttede malerne en lidt mørkere nuance, idet de blandede mindre mængder hvid i pigmenterne.
  • I slutningen af 1800-tallet og op i første fjerdedel af 1900-tallet blev pigmenterne benyttet i en yderligere mørk og mere intens version af de klassiske pigmenter.

Tilsammen giver det 27 farver i vores klassiske farveskala, hvortil vi også tilføjer sort og hvid. I alt 29 farver.

 

Hvilken farve skal jeg vælge?

Køb evt. en farveprøve og stryg farven op på væggen i det rum, der skal males. På den måde kan du se, hvordan farven passer ind i rummet og lysindfaldet, samt hvordan den ser ud på den konkrete overflade/bund, der er i rummet.

Du kan også vælge at købe vores flotte farvekort, der indeholder en samling af alle 99 standardfarver i Aqualinum/tempera vægmalingserien – altså farver fra både den klassiske farveskala og den nyfortolkede farveskala på samme kort. Farvekort-samlingen findes også i en eksklusiv udgave med 99 farveark i A5 størrelse, som gør det lettere at se farverne. Med det eksklusive farvekort får du også det almindelige farvekort, der viser alle 99 standardfarver i Aqualinum/tempera maling i indeksstørrelse, hvilket er lettere at orientere sig i.

BEMÆRK:
Farvekort og farveark er vejledende. Farvens endelige udtryk kan variere fra farvekortet afhængig af underlaget/bunden, du maler på.
Det kan derfor være en god idé, at købe en farveprøve og stryge den op direkte på væggen.

 

Leveringstid: Grundet en forholdsvis kort holdbarhed på temperamaling (da der ikke er tilsat konserveringsmiddel), bliver produktet først produceret ved bestilling. Derfor er forventet leveringstid: 5-7 hverdage.

Farveskala:

  • Valgt farve: Fortryllet (lys gul) 83
  • I den klassiske farveskala er der 27 farver + hvid + sort (tilsammen 29 farver)

Mængde: 1 liter, 2,5 liter, 5 liter eller 10 liter

Rækkeevne:

  • 10 m2 pr. liter på en bund, der ikke suger
  • 5 m2 pr. liter på en sugende bund

Dækkeevne: varierer fra ”middel” til ”god” afhængig af farven. Se oversigten i pdf under downloads

Tørretid:

  • Overmalbar: varierer fra 1 døgn til 4 døgn afhængig af farven. Se oversigten i pdf under downloads
  • Berøringsklar: varierer fra 2 døgn til 1 uge afhængig af farven. Se oversigten i pdf under downloads
  • Hærdningstid: Væggen er fuldt hærdet efter 4 uger, og kan herefter rengøres

Egenskaber:

  • Til indendørs brug på loft og vægge
  • Hæfter på både tidligere malede overflader og ubehandlede overflader
  • Hæfter på puds, spartel, væv og tapet
  • Består af naturlige råstoffer og er dermed fri for unaturlig kemi
  • Ingen tilsatte konserveringsmidler – holdbarhed ved tør og kølig opbevaring: 5-6 mdr.
  • Temperamaling kan nedfryses hvorved holdbarheden forlænges
  • Rengøring af vægge malede med temperamaling bør først rengøres efter 4 ugers hærdningstid

 

Anvendelse: se vores anvendelsesguide under downloads.

Tip: Det bedste resultat opnås ved at anvende en malerrulle af mikrofiber med en grov luv på 15-18mm.