Carragen

Fra:Kr.  117,50 stk

Lev. omk. tillægges

Carragen er en tangart og kaldes ofte “Islandsk mos” eller  “Irsk mos”. Tangplanten er blåviolet men bliver hvid, når den skylles op på stranden, hvor den kan samles, renses og koges til lim.

Ryd valgte
Vægt N/A
Mængde

, , ,

Beskrivelse

Limfarve på carragen

Carragen er en tangart og kaldes ofte “Islandsk mos” eller “Irsk mos”. Tangplanten er blåviolet men bliver hvid, når den skylles op på stranden, hvor den kan samles, renses og koges til lim.

Carragen er ugiftigt og kan benyttes i fødevarer. I Irland spiser/drikker man afkoget af carragen. Det er meget vitaminrigt og nærende. I malingsindustrien anvendes carragen som et bindemiddel.

Carragen er det svageste af de tre bindemidler vi fører, og er særdeles velegnet når du skal male dine lofter.

Af bindemidlet carragen kan du fremstille mosfarve.

Mosfarve kaldes også lofthvidt.  Som farvestof bruges slemmet kridt.

Fordi limstoffet er meget svagt, er mosfarve specielt velegnet til loftmaling af plane loftflader:

  • Farven let at vaske ned igen ved nymaling
  • Malingen efterlader den smukkeste helmatte og ekstremt lysreflekterende og klare overflade
  • Malingen har en god \”viskositet\” der gør, at den ikke \”løber\” ned ad penslen.

Egenskaber: Helmat med smuk lysrefleksion. Du skal være opmærksom på, at farven smitter af. Derfor kan du ikke anvende carragen limfarve til vægge.

Tørretid: 2 timer.

Anvendelse kun indendørs og kun på sugende bund som er:

  • grundpapir
  • finpuds
  • høvlet eller ru træ

Du bør ikke male eventuelle stukdekorationer med mosfarven. Den tykke mosfarve til \”fylde\” detaljerne i stukken ud, så du risikerer at miste detaljerne i stukdekorationerne.  Til maling af stuk skal du i stedet anvende \”tynd\” limfarve fremstillet af animalsk lim eller celluloselim. Du kan med fordel spraye limfarven på stukken, så du ikke slører formen.

 

BRUGERVEJLEDNING

Sådan fremstiller du lim og mosfarve af carragen-lim

Dosering: 100 g carragen koges i 2-3 l vand.

Kogetid: Lad massen småkoge mellem 20-30 min. Limen må ikke stødkoge.

Den færdige lim: Massen sies efter kogningen og kan evt. når den er kold tilsættes lidt atamon.

Mosfarve: Som farvestof til mosfarve bruges slemmet kridt. Farvestoffet udblødes i vand dagen før brug i en ikke for tynd konsistens. Nu blander du lim og farvepasta i forholdet 1:1. Den færdige maling skal føles som ymer.

Påføring: Du skal være opmærksom på, at det kræver noget øvelse at male med mosfarve. Hvis du vil undgå skjolder og striber skal mosfarven påføres med \”en let og hurtig hånd\”!

Mosfarve skal stryges på loftet med en passende pensel eller kost. Når du maler skal du stryge parallelt med vinduesvæggen og \”væk\” fra denne – det vil sige fra lyset mod mørket. Derved vil eventuelle stød og overlapninger komme til at ligge mod lyset, og vil derfor ikke ses.