Rengøring og afrensning

Underkategorier

Passion

Vi har stor passion for gamle huse, originale materialer og indretning med god kvalitet.

Vision

Vores vision er, at gøre det let for dig, at sætte dit gamle hus i stand.

GODE RESULTATER MED GRUNDIGT FORARBEJDE

Rengøring og afrensning

Her finder du alt til rengøring, afrensning og afdækning. Forberedelse til maling eller andre renoveringsopgaver er ofte et større arbejde end selve slutopgaven, f.eks. malerarbejdet. Du kan ikke rette op på en dårlig bund ved at gøre dig ekstra umage med finish arbejdet. Du kan derfor lige så godt indstille dig på at forarbejdet, dvs. rengøring – afrensning – opbygning, er nogle af de vigtigste processer i forløbet.

Der kan væres stor forskel på hvad der er behov for, og der må tages stilling fra projekt til projekt, men du har under alle omstændigheder brug for gode redskaber og materialer.

Gode skrabere og slibeværktøj. Der er forskellige tilgange til klargøring til maling; partiel afrensning eller fuld afrensning. Begge metoder indebærer brugen af skrabere og slibeværktøj. Til den fulde afrensning anbefaler vi Speedheater værktøjsserie som bygger på infrarød opvarmning af maling, (IR-metoden), hvorved malingen bliver blød og kan skrabes af.

Afrenser og sæbe: Nogle gange kan du nøjes med en afrenser eller sæbe i kombination med en blød børste, f.eks. støvkost til af fjerne løst snavs og skidt. Din afrenser kan være mere eller mindre koncentreret afhængig af smudsgraden.

Børster og koste: Er der behov for at kombinere afrenser og sæber med en mere mekanisk afrensning, er forskellige typer af børste og koste en god anbefaling. En mere grov og stiv børste, som f.eks. en skurebørste er god, hvis snavs og smuds sidder godt fast og en stålbørste, er velegnet til at fjerne løs maling fra træ og metal.

Og glem ikke slutrengøringen af værktøj og pensler. Hvis du anvender en linoliemaling kan du med fordel f.eks. rense dine pensler med en linoliesæbe. Linoliesæben kan også anbefales til daglig rengøring og pleje af gulve og træværk.

Copyright © 2020 Hverringe Centrum for Restaurering. Alle rettigheder forbeholdt.