Viser alle 19 resultater
Viser alle 19 resultater
Med det rigtige glarmesterværktøj er de gamle vinduer nemme at vedligeholde. Alt hvad du har brug for, kan du finde her.
Vedligehold af gamle vinduer handler om at beskytte træet mod vand. Vand fugter træet op, og fugtigt træ udvikler svamp og råd. De gamle vinduer er lavet af solidt kernetræ og konstrueret til at holde i generationer. Derfor kan det betale sig at vedligeholde de gamle vinder, og det er slet ikke så svært.
Ruderne i de gamle vinduer er sat i med små stiftsøm og linoliekit. Hvis linoliekitten ikke er intakt og tæt, kan regnvand løbe ned ad ruden og ind til træet og give problemer. Linoliekit bliver over tid hård og kan revne, knække og falde af i stykker. Derfor skal du løbende se dine vinduer efter og reparere den ødelagte kit. Hvis det er meget slemt kan du rense kitten af, men du kan også bare udbedre skaderne. Det eneste du skal bruge er linoliekit, en kittekniv og lidt kridt.
Er det mere gennemgribende udskiftning af kit og evt. ruder der er behov for, finder du ligeledes det rigtige glarmesterværktøj her. Det kan være du har brug for et kitstemmejern og en kitskraber til at fjerne kittet, glasskærer, stifthammer, stifttråd og glasvinkel til udskiftning af vinduesglasset og endelige linoliekit og en kittekniv som fås i mange forskellige variationer.
Og til slut selvfølgelig en god linoliemaling som beskytter kitten mod forvitring.
Se mere i vores blog om vedligehold af vinduer eller tilmeld dig vores kursus i vedligehold af træ- og støbejernsvinduer.
Linoliekit er fremstillet på basis af ren linolie og kridt.
Linoliekit anvendes særligt til kitning af vinduer, reparation af kitfals og til spartling af grundet træværk, såvel ude som inde. Hvis du ønsker at skjule sømhuller, er den også anvendelig til det.
Linoliekit er uundværligt i forbindelse med vedligehold af gamle vinduer. Gamle vinduer kan holde i flere 100 år men skal beskyttes mod vand, så de ikke fugter op og rammes af råd og svamp. Linoliekittet holder sammen med stiftssøm vinduesglasset på plads og sørger for, at der ikke kommer vand til træet. Derfor er det vigtigt at kittet er intakt.
Når rudeglasset skal trykkes på plads i rammen, er det en fordel, at kittet er relativt blødt. Derimod er det nemmere at lægge selve kitfalsen, hvis kittet er lidt mere fast. Linoliekit har tixotropiske egenskaber, hvilket vil sige at den bliver blød, når du bearbejder den, hvorefter den igen bliver tykkere. Denne egenskab gør kittet nem at arbejde med.
Hvis du pensler kanten af rudeglasset med et tyndt lag koldpresset linolie eller linoliefernis inden du kitter, binder kitfalsen bedre til glasset. Det er vigtigt, at selve kitfalsen ikke er sugende. Det betyder, du skal sørge for at falsen er rengjort og mættet med linolie, idet træet ellers vil trække olien ud af kittet, hvilket giver en kortere holdbarhed.
Det er særligt vigtigt, at den nederste kitfals altid er hel. En nem måde at vedligeholde falsen på, er at eftergå den en gang om året, hvor du med fordel kan anvende en kitblanding, som er fortyndet med linoliefernis (kogt linolie) til en ymeragtig konsistens. Denne blanding kan du pensle direkte på falsen. Fjern overskydende olie efter ca. 30 minutter. Herefter kan kitfalsen og eventuelt bundstykket overmales direkte. Ved udskiftning af gammelt kit eller større reparationer er det en fordel at lade kittet hærde, inden du maler, dette skal dog helst ske indenfor et par uger. Du kan sagtens male på frisk kit, men så længe den er blød risikere du at lave penselspor og lave mærker og buler i øvrigt.
Rudeglasset rengøres efter kitning nemt, ved forsigtigt at “banke” og tørrer glasset med en kridtpose med kridt. Overskydende kridt fjernes ved at børste med en blød børste eller pensel.
Se også vores gode råd og vejledninger i kitning af vinduer og vedligehold af gamle vinduer i bloggen.
HUSK – at klude, der er vædet med linolie, kan selvantænde. Destruer disse ved at brænde dem, lægge dem i vand og/eller en lufttæt beholder/pose.
Lige gyldigt hvor godt du passer på, går der ind i mellem en rude itu som må udskiftes. Det kan du bede glarmesteren om, men du kan også gøre det selv og det er faktisk slet ikke så svært.
Ruderne i de gamle vinduer er sat i med små stiftsøm og linoliekit. Det er reelt meget lidt ud har brug for, for at komme i gang. Lidt materialer og det rigtige værktøj.
Til udskiftning af vinduesglas skal du bruge glasskærer, skæreolie og måske en glasvinkel, stifttråd og stifthammer, samt linoliekit, kittekniv og kridt.
Glasskærer og skæreolie
Skal du tilskære nyt glas har du brug for en glasskærer og skæreolie.
Det kan være lidt skræmmende i starten, så øv dig med en glasskærer på det gamle stykke vinduesglas. Læg en stållineal eller en glasvinkel på glasset, så du har noget at skære efter. Læg et godt fast snit i glasset. Glasset skæres ikke helt igennem, du lægger nærmere en skærerille i vinduesglasset. Hold nu stykket der skal brækkes af ud over en god kant og slå let på dette f.eks. med enden af glasskæreren. Glasset vil nu brække i din skærelinje. Prøv dig lidt frem i forhold til hvor hårdt du skal trykke med glasskæreren og hvor hårdt du skal slå på glasset før det knækker af.
Der anvendes en skæreolie når du skal skære rudeglas. Skæreolien sørger for en lav overfladespænding og binder glaspartiklerne, så du undgår, at glasset revner eller knækker de forkerte steder. Skæreolien sikrer således, at skærehjulet har nem indtrængning i snittet og dermed et blødt og præcist bræk.
Du kan få en glasskærer med eller uden oliebeholder. Hvis du anvender en glasskærer uden oliebeholder kan olien pensles på rudeglasset. Det er vigtigt at bruge tilstrækkeligt med skæreolie, specielt når du arbejder med tykkere glastyper.
Find gode råd og vejledning om nyt glas i gamle vinduer i bloggen.
Stifttråd og stifthammer
Vinduesglasset i de gamle vinduer holdes på plads af en lille stifttråd og linoliekit. Stifttråd er en slags små søm eller stifter uden hoved, der hænger sammen i en lang ”tråd”. Faktisk er det blot en kraftig metaltråd i kobber eller stål der for ca. hver 1,5 cm er skåret delvist igennem. Lav et buk på tråden i 90 grader ved den første gennemskæring uden at den lille stift knækker af. Du kan nu holde i stiftråden, og således placerer den første lille stift der, hvor den skal bankes i for at holde ruden på plads. Slå nu med stifthammeren der hvor stifttråden bukker. Når stiften er på plads kan du let knække resten af tråden helt af ved at vrikke lidt med stifttråden.
Det er en god idé at anvende en stifthammer. Hovedet på en stifthammer er udformet let skævt og med 90 grader vinkler ved slåfladen, således stifthammeren kan komme helt tæt på vinduesglasset, nærmest lægges på vinduesglasset, så det er muligt at slå de små stifter fast uden at ødelægge ruden. Du kan se en lille fim om kitning af vinduer i vores blog.
Kitteknive
En kittekniv anvendes til at trykke linoliekittet ned i falsen og efterfølgende lave en fin glat afskrabning.
Det lyder måske som et stort arbejde, men når først du får lidt erfaring går det hurtigt og let.
Og det er mange gode grunde til at passe på og vedligeholde de gamle vinduer i de gamle og bevaringsværdige huse. Både ude fra en æstetisk, bæredygtigheds- og økonomisk vinkel.
Æstetik: De gamle vinduer og døre i et hus er med til at give huset dets unikke sjæl og særlige udtryk, som sikkert også var noget af det, du selv faldt for, da du købte huset. Vinduernes og dørenes placering og størrelse spiller en helt central rolle for husets udsende og vil altid være et karakteristisk vidnesbyrd om både dets historie og stil.
Bæredygtighed: Gamle døre og vinduer ofte lavet i en solid kvalitet og af det bedste materiale, og alene af den grund kan de være svære at erstatte med noget, der er bare i nærheden af lige så godt, når det kommer til holdbarhed. Så ud over at det er bæredygtigt at vedligeholde de gamle vinduer får du aldrig igen den samme gode kvalitet.
Godt for økonomien: En nænsom restaurering og bevaring af de gamle vinduer og døre faktisk ofte vise sig at være både den bedste og den billigste løsning på sigt. Selv døre og vinduer, der på overfladen virker som lige til at smide ud, kan nemlig under malingen gemme på træ, der med den rette behandling stadig er friskt nok til at holde i flere hundrede år.