Viser 1–20 af 55 resultater
Til dig og dit bindingsværk
Bindingsværkshuse er typisk boliger, hvori der ligger rigtig meget viden, historie, kulturhistorie og ikke mindst sjæl. Det er huse, som er værd at passe på. Vi har herunder samlet et bredt sortiment af produkter og materialer, som ofte anvendes i forbindelse med restaurering og vedligehold af bindingsværket.
Filter
Bindingsværkshus
Først lidt historie:
Frem til ca. 1800 var bindingsværk den almindeligste byggemetode i Danmark. Ordet bindingsværk kommer af fagudtrykket at “afbinde”, som betyder at tildanne og samle en tømmerkonstruktion “på jorden”, inden den rejses og sammenføjes i en bygning, eventuelt efter at have været skilt ad.
Bindingsværket samles med forskellige tømmersamlinger, altid træ med træ – uden jern. Disse tømmersamlinger varierer noget fra landsdel til landsdel, ligesom bindingsværkets konstruktion, dimensionering, valg af træsorter, overfladebehandlinger og farver også varierer fra egn til egn. Ligeledes har både materialer og metoder skiftet meget indenfor en periode på ca. 150 år, bl.a. når det drejer sig om valg af mursten.
Kalkmørtel (luftkalk) blev anvendt til at pudse lertavlene og til at mure de murede tavl op med. De pudsede og murede tavl blev kalket med hvidtekalk og kalkfarver og tømmeret blev overfladebehandlet med ’bondemaling’, dvs. forskellige malingstyper, som man selv kunne fremstille af læsket kalk, kærnemælk og evt. lidt linolie – på Fyn og i Jylland iblandet pigmentfarver, f.eks. sort, rødt, brunt eller grønt.
I Søren Vadstrups bog ”Huse i Farver” finder du information og beskrivelser omkring, hvordan farven på dit hus historisk set har været ud fra faktorer såsom huset alder, arkitektur, materialer og geografisk placering.
Vigtigst er det, at hus og materialer passer sammen
Det er yderst essentielt at hus og materialer passer sammen og at huset bliver fornyet med respekt for husets historie og den kultur, det blev skabt ind i.
En forkert kombination af moderne materialer og gamle huse kan have negativ effekt på husets indeklima.
Hos os finder du materialer, der passer til dit gamle hus og de oprindelige materialer. Når materialer og hus arbejder godt sammen, opnår du bl.a. et sundt indeklima uden kemi, afdampning, råd og svamp – samtidig med at du sparer på energien. Erfaringen viser eksempelvis, at bindingsværk og tavl, der behandles med ikke diffusionsåbne overfladebehandlingsprodukter, nedbrydes hurtigere end bindingsværksbygninger, der behandles med gammelkendte materialer.
Forebyg skader på dit bindingsværk
De typiske skader på bindingsværk er forårsaget af fugt. Fugt fremmer råddannelse i træet og baner vej for svampe- og insektangreb. Fyrretræ er mere udsat for svamp end egetræ, der er hårdere og indeholder garvesyre. Og endetræ suger mere vand end sidetræ.
Husets syd- og vestsider er især udsat for konstant svingende påvirkninger fra sol, regn og blæst – samt frost og tø om vinteren. Disse påvirkninger giver en revnet og langsomt smuldrende overflade på træet. Nord- og tildels østsiderne er mere jævnt påvirket af vejret, men tørrer til gengæld langsommere ud, hvorfor de generelt er mere fugtige – og dermed mere udsatte for algevækst samt også insekt- og svampeangreb.
7 gode råd
Vi har samlet 7 nyttige måder, hvortil du kan forebygge fugtproblemer i dit bindingsværk:
Helt generelt skal du holde øje med, at der ikke kommer store mængder vand på bindingsværksmuren fra utætte tage, tagrender eller opsprøjt.
Du skal overfladebehandle bindingsværket med en overfladebehandling, der afviser slagregn, men som samtidig tillader træ og murværk at ånde. På tømmeret er dette typisk limfarver (kaseinfarve), linoliemaling eller trætjærefarve. På de murede tavl, hvidtekalk eller farvet kalk. Den tidligere meget anvendte sorte stenkulstjære er erfaringsmæssig for tæt til overfladebehandling af bindingsværk. Du skal i stedet benytte den lyse trætjære, som sagtens kan farves kulsort med pulverfarven kønrøg. Modsat stenkulstjæren er trætjæren helt lovlig at bruge.
Du kan imprægnere træet inden overfladebehandlingen, så det suger mindre vand. Hertil er kogt linolie (linoliefernis) velegnet, da det trænger godt ind i træet. Udvendigt kan du vælge en linoliefernis tilsat fungicid.
Du kan lukke uhensigtsmæssige revner i tømmeret, hvor regnvandet kan løbe ind. Lukningen kan ske med tjærekit; en meget stiv blanding af trætjære og kridt. Dette kit er særdeles klæbende og bliver ikke hård med tiden som linoliekit, men følger med træets bevægelser og holder vandet ude. Du må aldrig komme cement eller gummifugemasse i revnerne for at tætne. Revner, hvor der ikke kan løbe vand ind i, behøver man ikke at lukke.
Du kan sørge for at bindingsværket ikke får tilført decideret fugt indefra ved at etablere et ventileret hulrum mellem bindingsværkvæggen og den indvendige beklædning/isolering, så den indefrakommende fugt i dampform ventileres bort.
Det er vigtigt, at fodremmen ligger mindst 10-15 cm over terræn, og at terrænet har fald væk fra huset i mindst en meters bredde. Derudover kan du med fordel lægge en pigstensrende langs husvæggen udvendigt – den spreder opsprøjtet vand fra regnvejr og forhindrer vandpytter med blankt vand. Dette er helt nødvendigt, hvis huset har stråtag. Hvis du udskifter fodremmen, skal du ikke lægge et lag tagpap ind under fodremmen over soklen. Tagpappen vil ganske vist standse fugt nedefra op i træet, men den vil også opsamle vand og fugt oppefra, og derved fugte fodremmen op. Sørg i stedet for at oversiden af syldstenene eller betonsoklen runder lidt og har fald udad. Det har stenene automatisk. Skal du lægge en fugtspærre, så brug birkebark med indersiden (den brune side) nedad mod fugten og sørg for at trække barken mindst 1⁄2 cm tilbage fra fodtømmerets forside.
Med hensyn til murværket gælder det om at holde sig til rene kalkmørtler både i fugerne og som eventuelt puds, da disse produkter lader huset ånde, så det forbliver sundt i mange år. Hvis murværket eller tømmeret bliver meget algebegroet, kan du vaske det af med et algefjerningsmiddel.
Vi ønsker dig rigtig god arbejdslyst.