Viser alle 18 resultater
Viser alle 18 resultater
El-artikler, så som afbrydere og stikkontakter kan let blive glemt i designet af boligen, men det er uden tvivl en lille detalje med stor betydning – særligt i gamle hjem, hvor en moderne kontakt vil skille sig ud og ikke harmonere med resten af rummet og boligen. Tag dig derfor tid til at finde en kontakt eller afbryder, som klæder dit hus og boligens unikke karakter.
Vores udvalg af kontakter og afbrydere er designet efter historiske forbilleder og følger samtidig aktuelle normer og sikkerhedsforskrifter. De passer til de gamle boliger fra før 1960 og vil også kunne bidrage med kant til et nyere hjem.
Det kan være vanskeligt at vide, hvilken type afbryder, der passer til din el-installation og dine behov – du er altid velkommen til at kontakte os for vejledning, vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig godt på vej.
Udendørs og indendørs brug:
Ved valg af afbrydere og stikkontakter skelnes der mellem udendørs og udendørs brug idet de to områder stiller forskellige krav til produktets egenskaber. En kontakt der benyttes udendørs (kan også gøre sig gældende ved særlige indendørsrum) skal kunne modstå vind og vejr og andre udefrakommende elementer. Skal du bruge kontakter og afbrydere udendørs, skal du derfor kigge efter IP-klassificeringen.
IP-klassificering:
Et talsystem der fortæller, hvor modstandsdygtig kontakten/afbryderen er ift. udefrakommende elementer såsom støv og vand. Talsystemet består af to cifre. Det første ciffer henviser til modstandsdygtigheden overfor faste fremmedlegemer (eksempelvis støv) og går på en skala fra 2-6 hvor 6 refererer til et støvtæt produkt. Det andet ciffer betegner modstandsdygtigheden mod vand, hvor skalaen går fra 0 med ingen beskyttelse til 7 som betyder at produktet er vandtæt. Der kan derfor være tale om bl.a. vådrumskontakter og fugtrumskontakter afhængig af, hvor modstandsdygtige de er overfor vand.
Elinstallationer til afbrydere:
Der findes forskellige typer elinstallationer afhængig af dit behov og elopsætningen i dit rum. Hos Hverringe finder du primært følgende typer:
1-polet: Den mest anvendte afbryder-type med dens enkle formål at tænde og slukke et kredsløb – typisk loftslys ved en dør. Kan ikke korrespondere med andre afbrydere.
Korrespondance: Kontakten kan monteres med korrespondance til én anden afbryder – hvis du ønsker at kunne tænde og slukke lyset to steder, uafhængigt af hinanden. Anvendes typisk, hvis lyset skal kunne tænde og slukke ved to ind- og udgange fra et rum. Kan også anvendes som 1polet afbryder, hvor den blot tænder og slukker et kredsløb ét sted.
Kroneafbryder: En kroneafbryder (også kaldet en dobbeltafbryder) er tilsvarende den 1-polet afbryder men med 2 afbrydere i stedet for kun en. Fordelen ved kroneafbryderen (kontra den 1-polet afbryder) er, at den kan tænde/slukke for 2 lampesteder og samtidig kun fylder et enkelt modul.
Krydsning: Denne variant anvendes i forbindelse med korrespondance-tændinger (med 2 korrespondance-afbrydere), hvor du ønsker at kunne tænde og slukke lyset fra 3 eller flere afbrydere.
Stikkontakter og sikkerhed:
Stikkontakter kommer også i forskellige varianter, bl.a. med og uden jord. Hos Hverringe finder du stikkontakter med Schuko jord (også omtalt som ”sidejord”). Det er fra lovgivningens side kun tilladt at forhandle Schuko kontakter med indbygget børnesikring, også kaldet pillesikring. Brugen af Schuko kontakter betyder også, at du ikke behøver udskifte stikproppen på dine nye hvidevare, da de netop passer til stikkontakten med Schuko.
Vær opmærksom på, at det langtfra er alt el-arbejde, du som privatperson må arbejde med. Som privatperson må du som udgangspunkt kun udskifte 1 til 1 i privatboliger. Er du i tvivl, anbefaler vi, at du kontakter din lokale elinstallatør.