Viser 1–20 af 56 resultater
Viser 1–20 af 56 resultater
Smukke fyldningsdøre har krav på smukke og passende dørgreb, langskilte, nøgleskilte og rosetter. Valg af materiale og ikke mindst udformning, har væsentlig betydning for helhedsindtrykket. Vælg et enkelt, stilrent og klassisk design eller gå i den modsatte retning og vælg et greb med mange skønne detaljer og muligvis et strejf af romantik – det vigtigste er, at du finder en kombination, der passer til dørens og husets stil. Måske du ikke har behov for at udskifte alle hjemmets dørhåndtag men blot enkelte greb.
Vores udvalg er designet og udvalgt til at matche de originale, klassiske greb og det bør derfor være muligt at finde greb og langskilte, som matcher dine nuværende – både indendørs og udendørs. Dørgreb, langskilte, nøgleskilte, rosetter og vridere fås bl.a. i messing, krom og nikkel – alle i høj kvalitet. Særligt messing er et anbefalet materiale til udendørs brug, da materialet er holdbart, slidstærkt og rustfrit. De fleste greb og diverse tilbehør er ulakeret og vil med tiden opnå en smuk og helt unik patinering.
Og så skal du selvfølgelig være opmærksom på, om du har en nyere dør med låsekasse til gennemgående skruer eller en gammel dør uden låsekasse, hvortil der skal benyttes træskruer.