MERE END 500 BYGGEMATERIALER

TIL DIT PROJEKT

BÆREDYGTIGHED & KVALITET

NÅR HUS OG MATERIALER PASSER SAMMEN

Giv nyt liv til dig gamle hus – istandsættelse med originale og traditionelle materialer af høj kvalitet, som kan holde i mange år frem. Vi fokuserer på arbejde, der er nænsomt udført og loyalt mod de gamle bygninger. For os handler kvalitet især om at benytte de rigtige materialer til de gamle huse. Vores kvalitetsmaterialer passer til huse bygget før 1960, da disse gamle huse er bygget efter særlige principper. Det er altid vigtigt, at hus og materiale passer sammen – det får både huset og investeringen til at holde længere.

Udvendig renovering og fornyelse

Vores kvalitetsmaterialer passer til huse bygget før 1960, da disse gamle huse er bygget efter andre principper end de nyere huse. Det er altid vigtigt, at hus og materialer passer sammen.

Tag & Facade

Tag og facade er bygningens klimaskærm. En tæt og holdbar klimaskærm er et af de vigtigste elementer i alle bygningers konstruktion og "overlevelse". For at være tæt og holdbart i forhold til de tre "hovedfjender"; vind, regn og sne, nogle gange alle tre ting på én gang.

Huse fra før 1960 blev bygget efter andre principper og med andre materialer. Huse og materialer var diffusionsåbne og kunne optage og afgive fugt, hvorimod huse i dag bygges så tætte som muligt. Anvender du derfor for tætte materialer ved f.eks. istandsættelse af facader, risikerer du fugtophobning med opstigende fugt og afskalning til følge.

Maling

Vælg den rigtige maling når du skal male dit hus og træværk. Du vælger aldrig forkert, hvis du anvender en klassisk gennemprøvet maling og du er helt sikker på at ende med et smukt og holdbart resultat.

Maling af træværk: Den rigtige maling til træværk er f.eks. linoliemaling, linoliepasta, krystalfernis og rå koldpresset linolie. Mal gerne med en pensel så du kan fornemme malerens gode håndværk og ane de fine penselstrøg.

Vægmaling: De klassiske vægmalinger er f.eks. kalkmælk, kalkmaling, limfarve og temperamaling. Køb færdig kalkmælk, kalkmaling, limfarve og temperamaling her hos os eller lav dine egne malinger.

Temperamaling er en olieforstærket limfarve, hvilke vil sige, at du blander din limfarve med linoliefernis. Temperamaling har god holdbarhed og kan f.eks. aftørres med en fugtig klud.

Dekorationsmaling: Er du inspireret til meget mere, er der mange sjove indendørs maleteknikker, som du kan udfordre dig selv med. Prøv for eksempel nogle af de klassiske teknikker så som ådring (at male så det ligner de ædle træsorter) eller marmorering (at male så det ligner ægte marmor).

Vinduer, Glas & Døre

Det er ofte de små detaljer, der gør den store forskel, når du renoverer og istandsætter. Derfor har vi fundet en række produkter, der får dit projekt til at skille sig markant ud.

Tagvinduer: Smukke klassiske tagvinduer, der passer til tegltage med vingetegl. Vi har også tagvinduer, som er særligt tilpasset til skifertage.

Vinduesglas: Har du nogensinde oplevet af gå forbi et vindue og se ud på en verden, der ligesom bevæger sig. Det er den ujævne struktur i glasset, som giver bevægelsen i glasset, når øjet glider forbi. Det skyldes de gamle produktionsmetoder, hvor vinduesglas blev lavet som mundblæst cylinderglas, kroneglas og trukket glas,

Renovering af vinduer: Vinduerne er husets sjæl. Vinduer har en helt særlig rolle for husets arkitektoniske udtryk. Vinduerne og deres placering giver facaden liv og rytme. Deres størrelse fortæller om husets indre rum og deres udformning og detaljer, herunder deres materialer, rudeglas, beslag, opdeling og farver, fortæller om husets alder og stil, ofte langt bedre end selve facaderne.

Døre: Smukke fyldningsdøre har krav på smukke og passende dørgreb, langskilte, nøgleskilte og rosetter. Valg af materiale og ikke mindst udformning har væsentlig betydning for helhedsindtrykket.

Indeklima & Energirenovering

Energirenovering er en vigtig del af at bevare de gamle huse og er aldeles bæredygtigt. Du sparer ikke blot på energien, hvilket er godt for både klimaet og din pengepung, men du sparer også på CO2 regnskabet.

Det er vigtigt at vælge de rigtige byggetekniske løsninger, så du ikke får fugt i bygningens konstruktioner. Forkert håndtering af vand og fugt er den direkte vej til problemer med råd og svamp samt et dårligt og usundt indeklima til følge. I værste tilfælde til fare for husets overlevelse på den lange bane.

Copyright © 2020 Hverringe Centrum for Restaurering. Alle rettigheder forbeholdt.