Historicismen blomstrede i Europa i perioden 1820 til 1900. I Danmark var det i perioden 1850 til ca. 1915 den især havde fodfæste. Indenfor kirkearkitektur faktisk helt frem til omkring 1940
I historicismen kiggede man tilbage og interesserede sig for historien bag forskellige stilperioder og deres forskellige særpræg. Det gav inspiration til at genopdage og udvikle tidligere tiders arkitektur. Nye huse blev opført i gotisk stil, hollandsk renæssancestil m.m. Deraf navnet Historicisme.
Udviklingen af maskiner, der kunne fungere ved hjælp af damp, gas og olie banede vejen for at bygge en masse nye fabrikker, der kunne producere mange forskellige produkter. Dette kaldes også industrialiseringen.
De nye industier skabte en masse arbejdspladser, og derfor flyttede mange fra land til by i de såkaldte arbejderkvarterer på bl.a. Nørrebro og Vesterbro. Arbejderkvartererne blev bygget som 4 & 5 etagers bygninger med flere baggårde og dårlige hygiejneforhold.
Byernes vækst skabte også behov for en fornyet infrastuktur og for nyt byggeri af hospitaler, skoler, fabrikker, pakhuse m.m. De første elværker blev bygget i 1890\’erne og med elektricitet var der nu endnu større mulighed for at udvikle industrien. Jernbanenettet blev kraftigt udvidet i perioden og elektricitet medførte nye industrier – f.eks. filmindustrien. Kosmoramer/biografer blev bygget til at fremvise film.
Samtidig voksede interessen for den gamle danske kultur. Digte, skulpturer, arkitektur og udsmykninger tog ofte udgangspunkt i nordisk mytologi og middelalder arkitektur. Denne interesse for det danske særpræg kaldes nationalromantik.
Kunst, loft- og vægdekorationer:
Kemisk fremstilling af forskellige pigmenter udvidede malerens palette, blandt andet kunne man nu fremstille en ultramarinblå og en chromoxydgrøn. L. Fraenckels tapet og farvefabrik var landets største tapetproducent og fremstillede både tapeter samt farve og limprodukter til egen tapetproduktion samt eksporterede tapeter til bl.a. Norge og Sverige.
Med maskinernes indtog blev det billigere at producere og dermed også at købe tapet. Derfor blev flere gårde og mindre boliger også udsmykket med tapet i varierende kvalitet. Stribede tapeter og blomstermotiver var meget oppe i tiden.
Som i de øvrige perioder vedblev nogle tendenser, teknikker og materialer at være moderne samtidig med at nye kom til.
Fra tidligere perioder:
- Ådring
- Grissailes
- Forgyldning
- Marmorering
- Groteske
- Arabesk
- Borter og friser (= mæanderbort, æggestav og tandsnit)
Nye teknikker
- Panorama malerier og panorama tapet
- Imiteret gyldenlæder
- Mosaik
- Possement
- Papir og tapetfremstilling
Udsmykning med pompejanske dekorationer på både vægge, døre og lofter blev ganske udbredt i palæer & privatboliger hos landets førende erhvervsfolk i sidste halvdel af 1800 tallet. Det blev også den primære udsmykningsform i de nye offentlige bygninger – Thorvaldsens museum, Landbohøjskolen, Universitetsbiblioteket, Glyptoteket, Sorø adademi m.fl Her anvendte man ofte de mørke, klassiske og rene kulører okker, jernoxydrød, dodenkopf, ultramarinblå, chromoxydgrøn, umbra, blyhvid, bensort, kønrøg, kasslerbrun m.fl.
Hvis du vil vide mere kan du kigge på de malerier, der blev malet i perioden til Interiørmalerne omkring 1900-tallet.
En ny tid på vej:
Igennem historicismen og i takt med den stigende industrialisering og dermed masseproducering – steg udsmykningsgraden i interiør og exteriør hos middelklassen og arbejderklassen. Kvaliteten og prisen på mange produkter faldt, hvilket gjorde det muligt at pynte og udsmykke borgerlige hjem – ja tilmed arbejderklassens hjem med produkter der førhen hørte magtens og elitens hjem til.
Som reaktion på dette voksede en nationalromantisk bevægelse i hele europa, der gik i brechen for det gode, nationale kunsthåndværk inspireret af middelalderens arkitektur og gedigne håndværk. Skønvirke & nationalromantik er stilperioder i historicismen og disse er sideløbende stilretninger.