De typiske skader på bindingsværk er forårsaget af fugt. Fugt fremmer råddannelse i træet og baner vej for svampe- og insektangreb. Fyrretræ er mere udsat for svamp end egetræ, der er hårdere og indeholder garvesyre. Endetræ suger mere vand end sidetræ.
Husets syd- og vestsider er især udsat for konstant svingende påvirkninger fra sol, regn og blæst – samt frost og tø om vinteren. Disse påvirkninger giver en revnet og langsomt smuldrende overflade på træet.
Nord- og tildels østsiderne er mere jævnt påvirket af vejret, men tørrer til gengæld langsommere ud, hvorfor de generelt er mere fugtige – og dermed mere udsatte for algevækst samt også insekt- og svampeangreb.
Vedligehold bindingsværket
Du kan forebygge fugtproblemer i bindingsværket på følgende måder:
- Helt generelt skal du holde øje med at der ikke kommer store mængder vand på bindings-værksmuren fra utætte tage, tagrender eller opsprøjt.
- Du skal overfladebehandle bindingsværket med en overfladebehandling, der afviser slagregn, men som samtidig tillader træ og murværk at ånde. På tømmeret er dette typisk limfarver (kaseinfarve), linoliemaling eller trætjærefarve. På de murede tavl, hvidtekalk eller farvet kalk.
Den tidligere meget anvendte sorte stenkulstjære, er erfaringsmæssig for tæt til
overfladebe-handling af bindingsværk. Du skal i stedet benytte den lyse trætjære, som sagtens kan farves kulsort med pulverfarven kønrøg. Modsat stenkulstjæren er trætjæren helt lovlig at bruge. - Du kan imprægnere træet, inden overfladebehandlingen, så det både suger mindre vand. Hertil er kogt linolie (linoliefernis) velegnet, da det trænger godt ind i træet. Udvendigt kan du vælge en linoliefernis tilsat fungicid.
- Du kan lukke uhensigtsmæssige revner i tømmeret, hvor regnvandet kan løbe ind. Lukningen kan ske med tjærekit, en meget stiv blanding af trætjære og kridt. Denne kit er særdeles klæbende og bliver ikke hård med tiden som linoliekit, men følger med træets bevægelser og holder vandet ude.
Du må aldrig komme cement eller gummifugemasse i revnerne for at tætne. Revner, hvor der ikke kan løbe vand ind i, behøver man ikke at lukke. - Du kan sørge for at bindingsværket ikke får tilført decideret fugt indefra ved at etablere et ventileret hulrum mellem bindingsværkvæggen og den indvendige beklædning/isolering, så den indefrakommende fugt i dampform, ventileres bort.
- Det er vigtigt, at fodremmen ligger mindst 10-15 cm over terræn, og at dette har fald bort fra huset i mindst en meters bredde. Derudover kan du med fordel lægge en pigstensrende langs husvæggen udvendigt – der spreder opsprøjtet vand fra regnvejr og forhindrer vandpytter med blankt vand. Dette er helt nødvendigt, hvis huset har stråtag.
Hvis du udskifter fodremmen skal du ikke lægge et lag tagpap ind under fodremmen over soklen. Tagpappen vil ganske vist standse fugt nedefra op i træet, men den vil også opsamle vand og fugt oppefra, og derved fugte fodremmen op. Sørg i stedet for at oversiden af syldstenene eller betonsoklen runder lidt og har fald udad. Det har stenene automatisk.
Skal du lægge en fugt spærre, så brug birkebark, med indersiden (den brune side) nedad mod fugten, og sørg for at trække barken mindst 1⁄2 cm tilbage fra fodtømmerets forside. - Med hensyn til murværket, gælder det om at holde sig til rene kalkmørteler både i fugerne og som eventuelt puds, da disse produkter lader huset ånde, så det forbliver sundt i mange år. Hvis murværket eller tømmeret, bliver meget algebegroet, kan du vaske det af med et algefjerningsmiddel.